Virksomhedssalget i Q1 viser en god start på året. Aktivitetsniveauet i første kvartal 2024 ligger på et højere niveau end fjerde kvartal 2023 og er på niveau med første kvartal sidste år. Udsigterne for 2024 er således lovende.

Resumé

Transaktionsvolumen i Danmark og Europa viser et attraktivt niveau i første kvartal af 2024 efter flere stærke år. Antallet af transaktioner i første kvartal af 2024 i Danmark følger i høj grad niveauet for samme kvartal sidste år med et mindre fald på 7%, hvilket ligeledes er tilfældet for antallet af transaktioner i Europa i forhold til samme kvartal sidste år. Sammenlignet med seneste kvartal (fjerde kvartal 2023) er salg af danske virksomheder steget med 24%.


Dette afspejler et sundt aktivitetsniveau og giver anledning til forsigtig optimisme for resten året, særligt med den rekordhøje aktivitet de seneste år taget i betragtning. Det høje aktivitetsniveau i Danmark og Europa afspejler generelt et stærkt marked, hvor den mindre nedgang sammenlignet med sidste års første kvartal ses som et udtryk for de fortsatte geopolitiske spændinger og underliggende usikkerhed på markedet i forbindelse med rentenedsættelser, amerikansk præsidentvalg m.v. Vi ser endvidere i Q1 2024, at finansielle købere udgør en større andel af transaktionerne, end tilfældet var gennem 2023.

Graf: Udvikling af antal danske solgte virksomheder

2024 starter ud som et lovende M&A-år, hvor vi ser en mindre stigning i transaktionsvolumen i Danmark sammenlignet med aktiviteten i fjerde kvartal 2023. Salget af danske virksomheder ligger på et stabilt niveau sammenlignet med samme kvartal sidste år, og indikerer en sund M&A-appetit fra danske sælgere, hvilket gør at vi fortsat ser lyst på transaktionsmarkedet for 2024. DANIEL SAND – PARTNER, OAKLINS BEIERHOLM

Læs mere og download den seneste danske og europæiske M&A kvartalsstatistik

*Rapporten er tidligere udgivet af Oaklins Denmark. Pr. 1. oktober 2022 blev Oaklins Denmark en del af revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm. Rapporten udgives fremover med Beierholm Corporate Finance som afsender og reference. Beierholm Corporate Finance er fortsat del af Oaklins.

Daniel sand
Daniel Sand Partner
Oaklins Beierholm
København, Danmark
Se profil
Original johanna bergman
Johanna Bergman Analyst
Oaklins Beierholm
København, Danmark
Se profil
Elise ebbe
Elise Ebbe Analyst
Oaklins Beierholm
København, Danmark
Se profil

Never miss an update

Never miss out on our M&A news and updates.

Subscribe

Related Deal news articles